Udstyr og tilbehør til mavedans

Mavedans hører til de dansearter, hvor rekvisitterne ikke er pynt. Et møntbælte gør bevægelsen hørbar, et par cymbler gør danseren til musiker, og en stok ændrer hele kropsholdningen. Men rækkefølgen betyder noget: køber man vinger, før man kan holde en shimmy, står vingerne i skabet i to år.

Her er tingene i den rækkefølge, de giver mening, med vejledende priser og de mål, der faktisk betyder noget. Kostumedelene, altså bh, bælte, kjole og nederdel, ligger for sig i kostumeguiden.

Det, du skal have først

• Et hoftetørklæde med mønter. Vigtigst af alt. Lyden fortæller dig, om bevægelsen skete, og hvornår den skete, og den afslører en shimmy, der egentlig er en vippen.
• Tætsiddende træningstøj. Kan du ikke se hoftelinjen, kan hverken du eller underviseren rette den.
• Noget at spille musik på. En højttaler med lidt bund i. Rytmens dybe slag forsvinder fuldstændig i en telefonhøjttaler, og det er netop dem, du skal danse på.

Det er hele listen for de første måneder. Alt andet på denne side kan vente. Vil du vide, hvad du så skal bruge tiden til, står det i begynderguiden.

Møntbælte og hoftetørklæde

Der er tre typer. Det trekantede tørklæde med mønter langs kanten er det mest almindelige og det mest fleksible. Det lige bælte med flere rækker mønter giver mere lyd og sidder strammere. Og så er der tørklæder med perler eller pailletter, som ser fine ud, men næsten ikke larmer, og derfor er dårlige træningsredskaber.

Vælg et med rigtige metalmønter, ikke plastik. Bind det i siden, gerne let skævt, så det følger hoftekammens linje i stedet for at ligge vandret. Et tørklæde bundet vandret som et bælte skjuler præcis den linje, du prøver at træne.

Fingercymbler

På arabisk sagat, på tyrkisk zil, på engelsk zills. Fire messingcymbler, én på tommelfingeren og én på langefingeren på hver hånd, holdt fast med elastik. De er det stykke udstyr, der oftest bliver købt som nummer to, og det stykke, der kræver mest tålmodighed.

• Størrelse. Cirka 5 til 7 cm i diameter. Små cymbler er lettere og lysere, store giver mere lyd og er tungere at spille længe med.
• Materiale. Messing. Tynde, billige cymbler klirrer fladt, tykkere har en tone, der klinger efter.
• Elastik. Skal sidde stramt nok til, at cymblen ikke drejer, og løst nok til, at fingeren ikke bliver hvid. Elastikken er en sliddel og skal skiftes.
• Sådan begynder man. Med enkeltslag i takt, derefter det trefoldige mønster højre, venstre, højre, som er grundfiguren i næsten alt cymbalspil. Øv siddende, uden at danse, indtil hånden gør det af sig selv.

Regn med, at der går måneder, før du kan spille og danse samtidig. Det er to opgaver, ikke én, og hjernen skal have lov at automatisere den ene, før den kan tage den anden. Rytmerne, du skal spille i, står i musikguiden.

Sløret

Det store slør bruges typisk i indtoget og til langsomme, melodiske partier. Det hører til scenetraditionen raqs sharqi og er, trods sit gamle udseende, en opfindelse fra 1900-tallet, som beskrevet i historiegennemgangen.

• Form. Rektangulært er standard, typisk omkring 250 til 300 cm langt og 110 til 140 cm bredt. Halvcirkelslør er lettere at håndtere og bruges ofte af begyndere.
• Materiale. Let silke svæver længst og reagerer på den mindste bevægelse, men er dyr. Chiffon er billigere, tungere og falder hurtigere. Til træning er chiffon fint, til scene giver silke et andet udtryk.
• Plads. Et slør kræver mindst tre gange tre meter og en loftshøjde på 2,4 meter. En almindelig stue rækker sjældent.
• Opbevaring. Rul sløret, fold det ikke. Folder i silke bliver til permanente streger.

Rekvisitterne til scenen

Assaya, stokken

Hører til saidi fra Øvre Egypten og er lånt fra en mandlig kampdans. Længden er typisk 90 til 105 cm, ofte med en krum ende, og den er som regel let og hul. En rigtig spadserestok er for tung og for uhåndterlig. Den er samtidig den mest tilgivelige rekvisit at begynde med: den kan læres på et par workshops.

Sværdet

Et balancesværd er sløvt, let buet og vægtet, så det kan hvile på hoved, hofte eller skulder. Det er ikke et våben, men det ligner et, og en del spillesteder og festlokaler har regler om det. Spørg altid på forhånd.

Isisvinger

De store plisserede vinger på stænger. Visuelt effektfulde, fysisk krævende, og de fylder enormt. Regn med mindst tre meter i bredden og fri højde over hovedet. De kan ikke bruges i en almindelig stue og sjældent i et privat festlokale.

Shamadan, lysekronen

Kandelaberen, der bæres på hovedet, hører til den egyptiske bryllupstradition zaffa. Den er tung, ofte flere kilo, og med levende lys er den et brandsikkerhedsspørgsmål, som mange danske lokaler siger nej til. Der findes udgaver med elektrisk lys. Mere om zaffa i bryllupsguiden.

Melaya leff

Et stort sort stykke stof, typisk tre til fire meter, fra Alexandrias byfolkelige dans. Det bruges både som kostume og rekvisit, og det er en af de mest kropsligt frigørende former at prøve, netop fordi hele udtrykket ligger i, hvordan stoffet håndteres.

Sko, gulv og det praktiske

De fleste danser barfodet. Er gulvet koldt, ru eller usikkert, findes der bløde ballerinasko, dansestrømper med skridsikker sål og de små sålbeskyttere, der kun dækker forfoden og lader hælen være fri. Høje hæle bruges i tyrkisk og libanesisk stil og kræver et helt andet balancearbejde, som ikke er noget, man tager på til en enkelt optræden.

Rekvisitten kan ikke redde en dans. Den kan kun forstørre den, du allerede har.

Vedligeholdelse, kort og præcist

• Messing. Mønter og cymbler mørkner. Puds med en blød klud, ikke med slibemiddel, og accepter at patina hører med.
• Elastikker. Skift cymblernes elastik, før den knækker. Den knækker altid midt i en optræden.
• Slør. Rul dem om et papprør eller et håndklæde. Håndvask i koldt vand, hæng til tørre uden klemmer.
• Stok og sværd. Tør af efter brug, og opbevar liggende. En stok, der står op i et hjørne i et år, bliver skæv.
• Tasken. Hold en fast pakkeliste. Nål, tråd, sikkerhedsnåle, ekstra elastik, en rulle tape og et par ekstra mønter fylder ingenting og redder aftener.

Ofte stillede spørgsmål