Musikken bag mavedans

Der er en grund til, at erfarne dansere kan improvisere til et nummer, de aldrig har hørt før. De lytter ikke efter melodien, men efter rytmemønsteret, og der findes en overskuelig håndfuld af dem. Når mønsteret er genkendt, ved kroppen, hvor de skarpe bevægelser skal ligge, og hvor der er plads til de bløde.

Denne guide gennemgår de slag, rytmerne er bygget af, de vigtigste mønstre, de instrumenter du skal kunne skelne, tonesystemet bag melodierne, og til sidst hvordan et sæt eller en playliste sættes sammen.

Dum og tak: hele alfabetet

Arabisk percussion beskrives med to grundslag og en pause.

• Dum er det dybe slag, spillet med hånden midt på trommeskindet. Det er tyngden, og det er der, hoften typisk falder ned.
• Tak er det lyse slag på kanten. Det er detaljen, og det er der, de små, skarpe accenter ligger.
• Pausen er lige så vigtig. Det er i mellemrummene, en danser kan lade en bevægelse løbe færdig.

Med de tre kan næsten alle rytmer i repertoiret skrives ned. Nedenfor bruger vi D for dum, T for tak og en bindestreg for pause. Notationerne er udbredte forenklinger, ikke den eneste rigtige måde at skrive rytmerne på.

De rytmer, du skal kunne genkende

Instrumenterne, du skal kunne skelne

• Darbuka, også kaldet tabla. Bægertrommen, der giver dum og tak. Rytmens motor og hovedpersonen i en tromme-solo.
• Riq. En lille tamburin med tunge bjælder. Fylder mellemrummene og giver det metalliske sus.
• Oud. Den båndløse lut. Dyb, varm, ofte brugt til den frie soloimprovisation, taqsim.
• Qanun. Bordciteren med mange strenge, spillet med plekter på fingrene. Den perlende lyd, mange forbinder med genren.
• Ney. Rørfløjten. Åndende og melankolsk, og den lyd, der oftest åbner et langsomt parti.
• Mizmar. Det skarpe dobbeltrørblæseinstrument fra Øvre Egypten. Hører sammen med saidi og skærer gennem alt andet.
• Akkordeon. Egyptiske akkordeoner er ombygget, så de kan spille kvarttoner. Uundværlig i baladi.
• Violin og keyboard. Bærer melodien i det moderne orkesterrepertoire og i nyere popbaseret dansemusik.

Hvorfor musikken lyder »orientalsk«

Melodierne bygger på maqam, et system af skalaer, som blandt andet indeholder kvarttoner, altså toner der ligger mellem klaverets tangenter. Det er derfor, musikken ikke kan spilles rent på et almindeligt klaver, og det er derfor, den lyder anderledes, selv når rytmen er velkendt.

Fire navne dækker meget af det, du vil møde. Hijaz er den skala, folk umiddelbart hører som »orientalsk«, med et stort spring tidligt i skalaen. Bayati er blødere og bruges enormt bredt. Rast er lys og åben, ofte i festlige numre. Nahawand ligger tæt på vestlig mol og er derfor den, danske ører nemmest følger.

Du behøver ikke kunne dem for at danse. Men når en danser skifter kvalitet i bevægelsen præcis der, hvor musikken skifter maqam, er det ikke tilfældigt.

Sådan er et sæt bygget op

Et klassisk showforløb varer 15 til 25 minutter og har en fast dramaturgi, som stammer fra de egyptiske natklubber og siden er blevet standard også i Vesten. Kender du opbygningen, kan du både følge en optræden og selv sætte en playliste sammen.

1. Indtoget

   Hurtigt, stort og lyst, ofte i malfuf eller maqsoum, gerne med slør. Formålet er at etablere danseren i rummet, ikke at vise teknik. Varer typisk tre til fem minutter.

2. Det langsomme parti

   En taqsim, altså en fri instrumental improvisation på oud, ney eller qanun, uden fast puls. Her arbejdes med kropsbølger, langsomme cirkler og slør. Det er den del, der adskiller en danser fra en, der laver trin.

3. Baladiprogressionen

   Et forløb, der starter frit på akkordeon og langsomt bygger op til fuld rytme. Det er en samtale mellem musiker og danser, og det er den mest krævende del at improvisere i.

4. Tromme-soloen

   Kun percussion. Her bliver alle de skarpe bevægelser brugt: hoftedrop, accenter, shimmy i ayoub. Publikums yndlingsdel, og den del, hvor en dygtig danser og en dygtig trommeslager kan drille hinanden.

5. Finalen

   Hurtigt og opadgående, ofte et kendt nummer, gerne noget publikum kan klappe til. To til tre minutter, og så er det slut, mens folk stadig har lyst til mere.

En danser, der ikke kan høre rytmeskiftet, kan bevæge sig. En danser, der kan, kan svare.

Klassikere, du vil støde på

Repertoiret er stort, og vi anbefaler ikke bestemte udgivelser. Men et par navne dukker op igen og igen, og det er værd at kunne placere dem.

• Mohamed Abdel Wahab (1902 til 1991), egyptisk komponist og sanger. Instrumentalnumrene Zeina og Aziza tilskrives ham og bruges stadig som indtogsnumre.
• Baligh Hamdi (1932 til 1993), komponist bag blandt andet Enta Omri fra 1964 og Alf Leila wa Leila fra 1969, begge indsunget af Umm Kulthum. De danses næsten altid i instrumentale arrangementer, fordi originalerne kan vare op mod en time.
• Farid al-Atrash, komponist, oudspiller og filmstjerne, hvis musik er en fast del af det klassiske repertoire.
• Hossam Ramzy (1953 til 2019), egyptisk percussionist, som udgav en lang række albums lavet direkte til dansebrug, herunder mange tromme-soloer.

Ved siden af klassikerne lever den moderne egyptiske bymusik, shaabi, og de nyere elektroniske gadegenrer. De bruges i festsammenhæng og i fusion, men de kræver en anden slags dans end orkesterrepertoiret. Forskellen på stilarterne står i stilartsoversigten.

Byg din egen playliste

• Til træning. Ét nummer i maqsoum i moderat tempo, ét i baladi, ét langsomt til kropsbølger og én tromme-solo. Fyrre minutter i alt rækker til måneder.
• Til en fest. Følg showets fem dele, hold den samlede længde under 20 minutter, og slut mens energien er højest.
• Til at lære rytmer. Find rene percussionoptagelser uden melodi. Rytmen er langt lettere at høre, når der ikke er en violin ovenpå.
• Tjek overgangene. Lyt hele sættet igennem i ét stræk, inden det bruges. Et brat spring fra langsomt til hurtigt uden overgang ødelægger stemningen på et sekund.
• Hav en kopi offline. Streaming i et forsamlingshus med dårligt signal er den hyppigste tekniske ulykke ved en optræden.

Skal musikken bruges til et offentligt arrangement, er det spillestedet eller arrangøren, der skal have styr på rettigheder og afgifter. Til en lukket privatfest er det som udgangspunkt ikke et spørgsmål. Spørg altid stedet, hvis I er i tvivl, og læs mere om det praktiske i bookingguiden.

Ofte stillede spørgsmål