Kort fortalt: der er ingen praktisk forskel på mavedans og orientalsk dans. De to ord bruges i Danmark om det samme felt, og hvis du melder dig til et hold i orientalsk dans, får du undervisning i det, du selv ville kalde mavedans. Forskellen ligger ikke i indholdet, men i hvem der siger ordet, og hvorfor.
Til gengæld er der stor forskel på de stilarter, feltet rummer. En baladi og en tribal fusion har hverken samme musik, samme kropsholdning, samme kostume eller samme formål, og det er dem, resten af siden handler om.
De to ord, og hvorfor de findes
Mavedans er en oversættelse af fransk danse du ventre og kom ind i europæiske sprog i 1800-tallet gennem rejsende og udstillingsarrangører. Det er det ord, danskere siger til hverdag, og det ord, folk søger efter. Ulempen er, at det både er anatomisk misvisende og slæber en del 1890'er-forestillinger med sig. Historikken står i gennemgangen af dansens historie.
Orientalsk dans er en direkte oversættelse af arabisk raqs sharqi, østlig dans, og bruges af de fleste danske undervisere i kursuskataloger og holdbeskrivelser. Fordelen er, at ordet ikke reducerer dansen til en kropsdel. Ulempen er, at »orientalsk« i sig selv er et ord med bagage: siden 1970'erne har begrebet været kritiseret for at samle et enormt kulturområde under et europæisk blik.
Nogle undervisere skelner desuden fagligt: de bruger orientalsk dans om hele feltet og raqs sharqi specifikt om scenevarianten. I internationale sammenhænge ser man også paraplybetegnelser, der ramser regionerne op i stedet for at bruge ét ord. Ingen af delene er slået igennem herhjemme.
Sådan bruger vi ordene her på siden
Vi bruger begge. Mavedans når vi taler til den, der søger, og orientalsk dans når vi taler om undervisning og stilarter, fordi det er sådan, ordene faktisk bruges i Danmark. Ingen af dem er forkerte.
Stilarterne på ét bord
Tabellen samler de betegnelser, du oftest støder på. Kolonnen yderst til højre fortæller, hvor du realistisk møder stilarten i Danmark.
| Stilart | Oprindelse og musik | Kendetegn i kroppen | I Danmark |
|---|---|---|---|
| Raqs sharqi | Egypten, orkestermusik, maqsoum og lange melodiske partier | Opret holdning, store armlinjer, hele gulvet i brug, opbygget forløb | Grundlaget på de fleste hold og i shows |
| Baladi | Egypten, folkelig, akkordeon og darbuka, baladirytmen | Tung tyngde, små bevægelser, hænder tæt på kroppen, improvisation | Enkelte sæsonhold og temaworkshops |
| Saidi | Øvre Egypten, mizmar og tabla, saidirytmen | Hoppende skridt, markeret tyngde, danses ofte med stok | Folkloreindslag og gruppeoptræden |
| Khaleegi | Den Arabiske Golf, khaleegirytmen | Skuldre, hår og en vid kjole, thobe nashal, bærer udtrykket | Sjældent som eget hold, ofte som indslag |
| Melaya leff | Alexandria, byfolkelig, ofte shaabi-agtig musik | Koket gadeudtryk med et stort sort stykke stof som rekvisit | Workshops og shownumre |
| Tyrkisk oryantal | Tyrkiet, 9/8-rytmen karsilama, roman-musik | Mere udadvendt og legende, hurtige vægtskift, ofte hæle | Enkelte undervisere, tydelig i musikvalget |
| Libanesisk stil | Libanon, orkestermusik med tydelig pop-indflydelse | Høj, opret linje, store drejninger, ofte høje hæle | Ses mest i shows, sjældent som holdfag |
| American cabaret | USA fra 1960'erne, fast sætopbygning | Indtog, slør, gulvarbejde, tromme-solo, finale | Formatet lever videre i mange danske shows |
| Tribal og fusion | USA fra 1987 og frem, verdensmusik og elektronisk | Gruppeimprovisation efter signaler, langsomt tempo, popping og lag | Egne hold i de større byer |
| Shaabi | Moderne egyptisk bymusik, hurtig og rå | Frækt, hurtigt, tæt på gadedans, meget lidt scenepositur | Fest og social dans, sjældent på skema |
Den egyptiske kerne
Hvis man kun skal lære to ord, er det sharqi og baladi, for de dækker to helt forskellige måder at være i musikken på.
Raqs sharqi: dansen, der er lavet til at blive set
Sharqi er bygget til en scene og et orkester. Rummet bruges, armene tegner, forløbet har begyndelse, midte og slutning, og danseren fortolker en komposition, hun kender på forhånd. Det er den form, danske hold underviser i, når intet andet er nævnt, og det er den, du ser til et bryllup eller en firmafest.
Baladi: dansen, der bliver til undervejs
Baladi betyder omtrent »fra landet« eller »hjemlig«. Tyngden ligger nede, skridtene er små, hænderne bliver tæt på kroppen, og det hele foregår i en samtale med musikeren i stedet for efter en koreografi. Den klassiske baladiprogression starter med en fri akkordeonsolo og bygger langsomt op til fuld rytme. Danser man baladi rigtigt, ser det næsten dovent ud, og det er svært.
Saidi, ghawazi og gadeformerne
Saidi kommer fra Øvre Egypten og er en af de få former, hvor benene fylder mest. Skridtet er hoppende, rytmen genkendelig, og stokken, assaya, er lånt fra en mandlig kampdans og gjort legende. Ghawaziens dans er en beslægtet, mere rå folkelig form med hurtige rystelser. Melaya leff hører til Alexandria og bruger et stort sort stof som både kostume og rekvisit. De tre optræder herhjemme oftest som temaworkshops, ikke som sæsonhold. Rekvisitterne er beskrevet i udstyrsguiden.
Naboerne, der ofte forveksles
- Khaleegi fra Golfen ligner ikke egyptisk dans. Bevægelsen ligger i skuldre og hår, kjolen svinges med hænderne, og hofterne gør meget lidt.
- Dabke fra Levanten er en kædedans, hvor en række dansere holder i hinanden og stamper i takt. Den er ikke mavedans, men den optræder ofte på samme program til et bryllup.
- Tyrkisk oryantal deler teknik med den egyptiske, men har en anden musikalsk grundstamme, blandt andet 9/8-rytmen karsilama, som du ikke møder i egyptisk repertoire.
- Persisk klassisk dans og bollywood er selvstændige traditioner uden slægtskab med raqs sharqi, selvom de af og til ender på samme festplakat.
De vestlige grene
Fra 1960'erne og frem opstod der former, som er født i USA og Europa. American cabaret er det faste showformat med indtog, slør, gulvarbejde, tromme-solo og finale, som stadig præger opbygningen af en optræden herhjemme. Tribal opstod i San Francisco i 1987 som et system til gruppeimprovisation: danserne følger aftalte signaler i stedet for en koreografi, så de kan danse sammen uden at have øvet nummeret. Tribal fusion kom til sidst i 1990'erne og lægger popping, moderne dans og elektronisk musik oveni.
Bemærk et ordskifte, der er i gang: omkring 2019 gik den oprindelige amerikanske gruppe selv væk fra ordet »tribal«, som blev opfattet som problematisk, og store dele af miljøet fulgte med. Du vil derfor møde både gamle og nye betegnelser i danske holdnavne, uden at der nødvendigvis er faglig forskel på indholdet.
Orientalsk dans i Danmark, sådan som det står i kataloget
Når du læser en dansk holdbeskrivelse, betyder ordene som regel dette:
- »Orientalsk dans, begynder« er teknikhold i raqs sharqi. Isolationer, grundbevægelser, lidt koreografi mod slutningen af sæsonen.
- »Orientalsk dans, fortsætter« betyder som regel, at der arbejdes med længere koreografier, slør og musikforståelse.
- »Mavedans, motion« lægger vægten på træningseffekten, med mere gentagelse og mindre stilhistorie.
- »Egyptisk stil« signalerer, at underviseren arbejder ud fra egyptiske forlæg, ofte med sharqi og baladi side om side.
- »Fusion« eller »tribal« er en anden verden musikalsk og kostumemæssigt. Vælg bevidst, hvis du vil kunne følge med i egyptisk repertoire bagefter.
Vil du vide, hvordan holdene er organiseret, hvad de koster, og hvordan du vurderer en underviser, står det i guiden til undervisning i Danmark. Skal du bare i gang med kroppen, er begynderguiden stedet.
Om denne side
Mavedanseren.dk er en redaktionel guide. Vi underviser ikke, optræder ikke og formidler ingen bookinger, og vi henviser ikke til bestemte dansere eller bureauer. Læs mere om siden.
Ofte stillede spørgsmål
Er der forskel på mavedans og orientalsk dans?
I praksis nej. I Danmark bruges de to betegnelser om det samme felt, og et hold i orientalsk dans underviser i det, folk til hverdag kalder mavedans. Orientalsk dans er den oversættelse af raqs sharqi, som de fleste undervisere foretrækker, fordi den ikke reducerer dansen til én kropsdel.
Hvilken stilart skal jeg begynde med?
Raqs sharqi. Den er teknisk grundlag for næsten alt andet i feltet, og isolationerne derfra kan bruges videre i baladi, saidi og fusion. Start et andet sted, og du skal alligevel tilbage og lære dem.
Hvad er forskellen på baladi som stilart og baladi som rytme?
Ordet dækker begge dele. Baladi som stilart er den folkelige, jordnære dans. Baladi som rytme er et fast 4/4-mønster med to dybe slag i starten. De hænger sammen, men en baladirytme kan sagtens bruges i en sharqi-koreografi. Rytmerne er gennemgået i musikguiden.
Er tribal fusion sværere end egyptisk stil?
Ikke sværere, men anderledes. Fusion arbejder ofte i langsommere tempo med meget præcise, lagdelte isolationer, hvilket kræver stor kropskontrol. Egyptisk stil kræver til gengæld musikforståelse og evnen til at improvisere i forhold til et orkester.
Kan jeg gå på et hold, hvis jeg kun vil danse til fest?
Ja, og det er en almindelig grund til at begynde. Sig det til underviseren fra starten. Nogle hold arbejder mest med koreografi til opvisning, andre med fri dans og musikforståelse, og det sidste er tættere på det, du får brug for til en fest.