Begynderguide til mavedans

Der findes hundredvis af bevægelser i orientalsk dans, og næsten alle er variationer over seks. Kan du dem, kan du følge med på et begynderhold, kan du læse en holdbeskrivelse, og kan du kende dem igen, når du ser en optræden. De fleste bruger et par måneder på at få dem til at sidde, og de allerfleste bruger den tid på at lære at holde alt det andet stille.

Denne guide er skrevet, så du kan øve stående i din egen stue. Der er ingen krav om smidighed, kondition, danseerfaring eller udstyr. Vil du have en fuld ramme om hjemmetræningen, står den i guiden til at lære mavedans derhjemme.

Før du går i gang

Fire ting gør de første uger markant lettere, og ingen af dem koster noget nævneværdigt.

• Tætsiddende tøj. Leggings og en tætsiddende top. Kan du ikke se dine hofter, kan du heller ikke rette dem.
• Et tørklæde om hofterne. Gerne et med mønter eller perler. Lyden fortæller dig, om bevægelsen faktisk skete, og den afslører snyd øjeblikkeligt. Se udstyrsguiden for hvad man reelt får brug for.
• Bare fødder eller bløde sko. Aldrig løbesko. Du skal kunne dreje på fodballen.
• Musik med et tydeligt slag. Start med noget i maqsoum-rytme i moderat tempo. Rytmerne er beskrevet i musikguiden.

Grundstillingen, som alt hviler på

Halvdelen af de fejl, der bliver rettet på et begynderhold, handler ikke om bevægelsen, men om stillingen imellem bevægelserne. Sådan ser den ud:

1. Fødderne cirka i hoftebreddes afstand, tæerne lige frem eller ganske let udad.
2. Knæene bløde, aldrig strakte. Et strakt knæ låser hoften.
3. Vægten en anelse fremme, på fodballerne, uden at hælene letter.
4. Bækkenet neutralt til let tippet under. Halebenet peger nedad, ikke bagud.
5. Brystkassen løftet, som om nogen trak i brystbenet, uden at ribbenene stikker frem.
6. Skuldrene nede og lidt bagud, nakken lang.
7. Armene ude fra kroppen i cirka skulderhøjde eller lavere, albuerne løftede, håndleddene bløde.

De seks grundbevægelser

Tag dem i rækkefølge. Hver bevægelse har en kort beskrivelse af, hvordan den laves, og af den fejl, der oftest følger med.

1. Hoftedrop

   Stå med vægten på venstre ben og højre fod på fodballen tæt ved. Løft højre hofte let ved at strække knæet en anelse, og slip så, så hoften falder ned i ét markeret slag. Bevægelsen er kort, tydelig og slutter nede.

   Typisk fejl: hele overkroppen dykker med. Læg en hånd på skulderen og kontroller, at den ikke flytter sig. Bevægelsen skal ske under taljen.

2. Hofteløft

   Samme udgangsstilling, men modsat retning. Skub hoften opad langs kroppens side ved at trække sammen i den skrå mavemuskel over hoftekammen. Slip roligt igen. Den kan laves stort og langsomt eller lille og hurtigt.

   Typisk fejl: skulderen på samme side følger med op, så det bliver et helt sideløft. Prøv at lave den siddende på en stol først. Så kan skulderen ikke snyde.

3. Hoftecirkel

   Tegn en jævn, vandret cirkel med hoftekammen: frem, til siden, tilbage, til den anden side. Samme fart hele vejen rundt, uden stop. Start stort, og gør cirklen mindre, efterhånden som den bliver rund.

   Typisk fejl: cirklen bliver firkantet, fordi der opstår små stop i hjørnerne, og lænden svajer, når hoften er bagerst. Hold bækkenet let tippet under hele vejen rundt.

4. Ottetal

   To cirkler bundet sammen. Det liggende ottetal tegnes i vandret plan: højre hofte føres frem og rundt, venstre hofte tager over, og figuren gentages uden pause. Det kan laves indad (bagud) eller udad (fremad), og de to føles helt forskellige.

   Det stående ottetal tegnes i lodret plan, som to cirkler ved siden af hinanden, hvor hoften løftes på den ene side og glider ned på den anden. Varianten, der starter oppe og glider ned, kaldes ofte en maya.

   Typisk fejl: knæene arbejder for meget, så det bliver en gåbevægelse. Prøv at gøre det med fødderne helt samlede og se, om figuren stadig er der.

5. Shimmy

   Den vedvarende rystelse. Den mest almindelige version starter i knæene: bøj og stræk skiftevis begge knæ i små, hurtige bevægelser, og lad hofterne følge passivt med. Begynd langsomt og tydeligt, og gør så bevægelsen mindre og mindre, indtil den bliver til en vibration.

   Typisk fejl: man spænder op i skuldre og kæbe og holder vejret. En shimmy virker kun, når resten af kroppen er afspændt. Tal højt imens som test.

6. Kropsbølge

   En bølge, der løber gennem rygsøjlen. Den nedadgående version starter med, at brystkassen skubbes frem, derefter mellemryggen, derefter bækkenet, som en dominobevægelse ovenfra og ned. Den opadgående vender rækkefølgen om.

   Typisk fejl: alle led bevæger sig samtidig, så det bliver et hop frem og tilbage i stedet for en bølge. Del bevægelsen i tre stop, øv dem hver for sig, og bind dem så sammen.

Man lærer ikke bevægelsen. Man lærer at holde alt det andet stille, mens den sker.

De fem fejl, alle laver

• Svaj i lænden. Den hyppigste, og den, der giver ømhed. Tip halebenet let ned, og hold det der.
• Strakte knæ. Låser bækkenet fuldstændig. Bløde knæ er ikke en detalje, det er forudsætningen.
• Skuldre, der klatrer. Sker altid, når man koncentrerer sig. Sænk dem hvert tredivte sekund, indtil det bliver automatisk.
• For store bevægelser. Begyndere gør alting stort for at kunne mærke det. Det er lettere at kontrollere en lille, præcis bevægelse end en stor, upræcis.
• Ingen musik. Bevægelser uden rytme bliver til gymnastik. Sæt musik på fra første dag, også når du kun laver drills.

Den første måned, uge for uge

Fire uger giver dig ikke en danser. Det giver dig et ordforråd, så en undervisningstime pludselig giver mening, og så du kan følge med uden at bruge hele timen på at finde ud af, hvad der bliver sagt.

Mavedans kurser for begyndere: hvad du skal se efter

Du kan komme et stykke vej alene, men der kommer et punkt, hvor kun et par øjne udefra kan se, at skuldrene følger med hoften. Når du melder dig til et begynderhold, er der fire ting, der siger mere end holdets navn:

• Bliver bevægelserne brudt ned? Et godt begynderhold bruger tid på isolation for sig, ikke kun på at gennemgå en koreografi.
• Er der opvarmning og udstrækning? Mangler de, mangler der som regel også et par andre ting.
• Hvor mange er I på holdet? Over tyve deltagere, og der bliver ikke rettet på den enkelte.
• Forklarer underviseren musikken? Nævnes rytmen ved navn, får du en dimension mere med hjem.

Hvordan holdene er organiseret i Danmark, hvad de koster, og hvordan en prøvetime bruges bedst, står i guiden til undervisning.

Ofte stillede spørgsmål